Politisk venskab

En af mine gode venner stillede op til folketinget og hvad der startede tilfældigt med, at hun havde sat en valgplakat ved vores havelåge, endte med en lang samtale med børnene om politik og vores egen lille kampagne. Jeg har aldrig tidligere debateret politik på denne måde og sket ikke offenligt, jeg synes egentlig, det er en meget privat sag, men Nanna er et af de skønneste og sejeste mennesker jeg kender og en som hende har vi brug for i politik. Derfor var det ikke noget jeg overvejede ret længe, Nanna skulle have min støtte. På de sociale medier kostede vores lille hyggelige kampagne en del følgere, og senere kom der et par nye til og det fik mig til at tænke på, hvad er det egentlig for en værdi der lægges i det lille tal. Betyder det noget om der er 200 eller 20.000 der følger dig? Hvis du ønsker at få dit budskab ud, ja så er det selfølgelig en god ide at så mange som muligt ser det. Det sjove var at der var sjældent mere en 5-10 personer der linkede billederne og endnu færre der delte budskabet. Og det er helt ok, politik er en privat sag, der er en grund til at afstemningerne er anonyme. Hvad der dog glædede mig helt utrolig meget var at jeg blev stoppet af folk der kommenterede på opslagende og kunne lide dem. De bragte smil og gode samtaler med sig, både i vores familie og når jeg kom omkring i vores lille landsby. Så er det ligemeget hvor mange følgere og like de får, for de gjorde folk glade, fik dem til at smile og fremmede den politiske samtale. Nanna fik næsten 700 personlige stemmer og kom ikke ind. Jeg har fundet for jeg fik smil og politisk bevidste børn.